Dette er en underside til http://www.verdensnavle.dk/
Siden er ikke forfattet af verdensnavle, men af Hyggetrolden.



Lyngens trafikskoler
Ringen 62
4600 Køge
Tlf. 56 63 03 63
hyggetrold@trolde.eu
ENERGIEFFEKTIV KØRETEKNIK


Overskriften er sikkert noget vi alle har en holdning til, noget hvor vi alle har talt argumenterne for og imod, mange af dem har jeg hørt;

  • Det tager for lang tid at køre grønt.
  • Jeg har kørt i så mange år at jeg ikke kan lære mere i den retning.
  • Min bil har en "Øko-knap", der gør det hele for mig.
  • KørGrønt Kurser er noget plat, og koster for meget.

    Jeg har hørt de fleste argumenter, og ved at jeg er oppe imod en ret fastgroet lommefilosofi, men fakta er at lyssignaler osv skifter efter samme mønster uanset hvordan man kører, så tidsforbruget er ikke større.

    Bilernes teknik ændre sig næsten dag for dag, desværre følger vi bilisters viden om teknikken ikke helt med i samme tempo, så hvad der var rigtig igår, er det ikke nødvendigvis idag.

    Og en Øko-Knap ja nu er det jo ikke særlig forudseene teknikken i en bil kan være, en af de vigtigste ting i KørGrønt er forudseenethed, og ja det besidder en Øko-knap altså ikke. Iøvrigt beviste en helt ny KørGrønt bilist at der kunne hentes yderligere 5% i en "Smart" hvis man selv styrede bilens energieffektive kørsel.

    Plat og dyre kurser, hmmm, du får det ud af kurset som du selv lægger i det, og i gennemsnit ved vi at kurset giver en ca. 15% effektivisering i forhold til brændstofudnyttelsen. og den pris der er på kurset betydser at prisen snilt er tjent hjem allerede inden for det første år.

  • Skulle du have fået lyst til at lære den besparende Energieffektive Køreteknik, så kommer jeg også gerne til dig, giv mig et ring og vi aftaler hvordan det rent praktisk kan lade sig gøre med et kursus med udgangspunkt i din adresse. en nærmere præsentation af mig og mit virke kan du finde på; www.hyggetrolden.dk, jeg er ret sikker på, at også du vil opdage at det ikke nødvendigvis er ulovligt at tjene skattefrie penge, og her bestemmer du selv i høj grad hvor meget.

    Nedenfor har jeg listet 10 punkter som du kan starte med at have fokus på, du ved..... mange bække små...



    10 gode råd om energieffektiv køreteknik

     
  • Brems med motoren:
    Hvis du slipper speederen helt og holder bilen i gear, så afbrydes indsprøjtningen af brændstof fuldstændigt. Du sparer altså brændstof ved at holde bilen i gear i stedet for at koble ud og køre i frigear frem mod f.eks. et lyskryds eller et sving. Husk dog altid at vise de bagvedkørende, at du bremser ved at røre let på bremsen med foden, så bremselyset aktiveres.

  • Kør i et så højt gear som muligt:
    Ved bykørsel eller langsom landevejskørsel vil forbruget være 30-35 % højere ved at vælge 3. gear frem for 5. gear. Moderne biler kan sagtens tåle at køre i 5. gear allerede fra ca. 50 km/t.

  •  
     
  • Accelerer kvikt
    Første gear bør kun bruges til at rulle bilen i gang. Herefter accelererer du med gaspedalen trykket ca. halvt ned, og inden motoren når op over den nederste halvdel af omdrejningsområdet, skifter du til næste gear. Du kan godt springe et gear over og f.eks. skifte fra 2. til 4. gear eller fra 3. til 5. gear. Ved den ideelle acceleration kommer du op i den ønskede hastighed forholdsvist hurtigt.

  • Vær forudseende - følg med i trafikken
    Hver gang du bruger bremsen, koster det brændstof at komme op i fart igen. Derfor skal du afpasse farten, når du nærmer dig et lyskryds eller en anden forhindring, så du kan køre videre uden at bremse.

  •  
     
  • Tjek dæktrykket
    Når man cykler, mærker man tydeligt, hvis dækkene er flade. Det gør man ikke i en bil, hvor der er masser af kræfter tilovers. Men det koster brændstof at køre med for lavt dæktryk. Hvis dine dæk mangler 20 % luft stiger brændstofforbruget med 5-10 %. Derfor er det en god ide at tjekke dæktrykket jævnligt.

  • Aircondition er dejligt - men det koster
    Aircondition - eller klimaanlæg, som det hedder på dansk - øger brændstofforbruget med op til 15 %. Du sparer derfor en masse brændstof, hvis du kan nøjes med at bruge ventilationssystemet

  •  
     
  • Tøm bagagerummet
    Kører du rundt med noget tungt i bagagerummet? Som en tommelfingerregel kan man regne med, at 100 kg ekstra vægt øger brændstofforbruget med 4 %.

  • Afmonter tagbagagebærer og tagboks efter brug
    Bilfabrikanterne har brugt mange kræfter på at gøre bilerne så strømlinede som muligt. Derfor er det en dårlig idé at køre rundt med en tagbagagebærer eller tagboks, når ferien er forbi. En tagbagagebærer kan øge brændstofforbruget med et par procent, og en tagboks kan øge forbruget med helt op til 15 %.

  •  
     
  • Brug instrumenterne
    Mange biler har brændstofmålere, der kan vise både dit aktuelle forbrug, hvor langt du kører på literen i gennemsnit og hvor meget brændstof, du har brugt på hele turen. Brug instrumenterne og konkurrér med dig selv om at bruge mindst muligt brændstof på ture, du kører ofte, f.eks. til og fra arbejde.

  • Kør ikke for hurtigt
    Jo hurtigere du kører, desto større bliver luftmodstanden, og luftmodstand koster brændstof. Derfor kan en forøgelse af hastigheden fra f.eks. 110 km/t til 130 km/t give en stigning i forbruget på op til 20 %.

  •